Støt os
Gourmetguide er finansieret gennem læserstøtte. Når du handler via links på vores hjemmeside, kan det i nogle tilfælde medføre en lille provision til os, uden ekstra omkostninger for dig.

Bedste Zinfandel vine (4 udvalgte)

Zinfandel
Zinfandel er en af de mest populære druer i USA.

Artiklen er opdateret d. 20 juni 2025

Zinfandel er blevet en kendt drue blandt danskerne, hvor flere og flere opdager den gode og fyldige smag. Zinfandel er en af de mest populære druer i USA og dermed også en af de mest plantede druer i Californien lige efter Cabernet Sauvignon. Det siges, at hvis USA skulle udnævne en nationaldrue, så ville Zinfandel druen med stor sandsynlighed vinde denne pris. Druen er blå med et kraftigt skind, hvilket forklarer at mange forbinder Zinfandel med en fyldig vin.

Gourmetguides udvalgte Zinfandel vine

Bedste Zinfandel – Gourmetguide anbefaler

Spar 46%

Nardelli Diamond Zinfandel IPG 2023

Nardelli Diamond Zinfandel IGP 2023 er en fyldig og frugtig rødvin fra solrige Puglia i Syditalien. Vinen er lavet på 100 % Zinfandel og byder på intense noter af modne brombær, blommer og kirsebær, kombineret med strejf af krydderier, chokolade og lakrids. Smagen er rund og velbalanceret med bløde tanniner og en lang eftersmag. Perfekt til grillet kød, pastaretter med tomatsauce eller modne oste. En vin med både charme og kraft – klar til at drikke nu, men kan også gemmes et par år. Serveres ved 16–18 °C for optimal nydelse.

Fordele

  • Fyldig smagsprofil
  • Høj alkoholprocent (14,5 %)
  • Passer godt til kød, pasta og ost

Ulemper

  • Kan opleves sødmefuld, især hvis man foretrækker tørre vine

#2 Bedste Zinfandel

Big Break Vineyards Zinfandel 2018 Cline Cellars

Her får du en kraftfuld, karakterfuld vin fra Sonoma, USA. Duftprofilen byder på en kompleks kombination af eukalyptus, mynte og eksotiske krydderier. Smagen domineres af friske vilde bær, mørk chokolade, vanilje og subtilt egetræ, afrundet med noter af syltede frugter. Med 15,5 % alkohol og redskabe som fransk barrique-modning i 14 måneder, fremstår den som en fyldig, velbalanceret oplevelse. Ideel til grillet kød, lam, modne oste og chokoladedesserter – alt sammen til en attraktiv pris og rosende bedømmelser.

Fordele

  • Lagret 14 måneder på franske egetræsfade
  • God værdi for pengene
  • Fyldig og kompleks med noter af vilde bær, chokolade og vanilje

Ulemper

  • Har en ret markant egetræskarakter

#3

Hilmar Springs Zinfandel 2021


Hilmar Springs Zinfandel 2021 er en californisk rødvin på 13,5 % ABV. Vinen byder på en intens aroma af modne brombær, blommer og et strejf af krydderi. Smagsmæssigt opleves den som fløjlsblød med noter af saftige mørke bær, subtil varme og lang eftersmag præget af mild peber og blid sødme . En lækker, alsidig Zinfandel, der især harmonerer fremragende med simreretter som oksegryde.

Fordele

  • Blød og rund mundfølelse
  • Fremragende value
  • Silkeagtig tekstur med velafbalanceret sødme og let krydring på ganen

Ulemper

  • Den har en let og kort eftersmag. Mangler den lange udviklede finish

#4

Cocoon Zinfandel Ava Lodi 2021


Cocoon Zinfandel AVA Lodi 2021 minder om en klassisk californisk Zinfandel: dyb rød farve med en fyldig krop og varme 13,5 % alkohol. Næsen er præget af vanilje, eg og mørke bær som brombær, blomme og kirsebær, med strejf af røget chokolade. Smagen er rig, afrundet og blød med venlige tanniner og god balance mellem krydrede trætoner og saftig frugt. Prisvindende 2021‑årgang med guld og sølv ved Mundus Vini.

Fordele

  • Prisvindende
  • Fyldig smag med bløde tanniner
  • Lodi-karakteristika i glasset

Ulemper

  • Vinen er ret sød og blød

Zinfandel druen

Noget af det helt særlige ved Zinfandel druen er, at der på klasen af druerne kan findes både rosafarvede druer og helt mørke druer. Det skyldes, at klasen modner forskelligt. De lyse druer giver den milde smag med snært af hindbær og jordbær, mens de mørke druer har en fyldig smag af brombær og solbær.

Der laves både rød- og rosevin på Zinfandel druen.

Forskellen på Zinfandel og Primitivo

Du har måske hørt om, at Zinfandel druen er den samme som Primitivo druen – og det er sandt. De to druer har samme DNA, forskellen er blot, at Zinfandel bruges i USA, mens Primitivo bruges i Syditalien. Druerne Zinfandel og Primitivo har rødder i Kroatien, da de begge er kloner af den Kroatiske drue Tribidrag. Denne drue kan faktisk dateres helt tilbage til den tidlige middelalder i Dalmatien i Kroatien. Druen er brugt i USA siden 1829.

Man skal ikke blive forvirret, hvis man oplever, at smagen på Zinfandel og Primitivo afviger meget fra hinanden. Der kan nemlig opstå stor smagsforskel, da produktionen i Californien og i Syditalien kan være meget forskellig fra hinanden i forhold til blandt andet dyrkningsmetode og druekvalitet. Druesorten er dog den samme.

Smagen af Zinfandel

Som tidligere nævnt, så er Zinfandel en mangesidet drue, og man kan derfor opleve mange forskellige smage af druen. Den kan både være frisk og frugtig samt tung, intens og fyldig.

Den primære smag, som man kender, er dog den fyldige med faste tanniner fra træk i de tykke drueskaller. Herfra kan Zinfandel bevæge sig over i den sødlige smag med snært af chokolade, nødder, svesker, osv., men den kan også bevæge sig i den mere kraftige retning med toner af peber, kanel, kaffe, osv.

Det er primært i USA man finder de søde og de krydret vine fra Zinfandel, hvor man i Italien vil opleve mere bærduft i vinene lavet på Zinfandel.

Hvilken temperatur skal jeg servere Zinfandel på?

Da Zinfandel lægger sin i kategorien af tungere og kraftigere vine, så anbefales det at servere vinen på omkring 16-18 grader. Hvis du ikke har et vinkøleskab, og derfor ikke kan ramme de 16-18 grader gennem stueopvarmning, så kan du sagtens sætte vinen i køleskabet i ca. 15-20 minutter før servering. På den tid burde den opnå den rette serveringstemperatur.

Hvad spiser man til Zinfandel?

Faktisk så er det korte svar, at Zinfandel kan drikkes til de fleste retter, da det er en generelt elsket og let drikkelig vin.

Men for at komme med eksempler, så er Zinfandel f.eks. godt egnet til fede retter og mørke kødtyper, grundet den høje mængde af tannin. Det betyder at julemaden blandt andet er et godt bud på en ret, som går hånd i hånd med Zinfandel.

Men for at se generelt på det, så passer Zinfandel godt sammen med kød. – Og det kan være alt fra grillkylling til en gryderet. Derudover er mørkt fjerkræ, pizza, risotto og ost også velegnet til Zinfandel.

Hvorfor er Zinfandel så populært?

Som nævnt ovenfor, så passer Zinfandel rigtig godt til meget af den mad, som vi spiser herhjemme i Danmark, hvilket gør til den en populær klassiker. Mange elsker vinen for den kraftige og koncentrerede smagsoplevelse, som man får. Derudover er det en vin, som man ikke har en vanvittig høj prisklasse. Rigtig mange tunge og kraftige vine ligger i den høje prisklasse, men her skiller Zinfandel sig ud. Man får en utrolig god vin og dermed rigtig meget for pengene. Den del har selvfølgelig en vigtig betydning for vinens popularitet.

Hvordan adskiller Zinfandel sig fra andre rødvine?

Zinfandel er langt mere kraftig, fyldig og smagsintens end mange andre kendte rødvine som Cabernet Sauvignon eller Pinot Noir – men den lægger ofte i samme prisklasse, hvilket gør den til en rigtig god ”hverdagsvin”.

Rent visuelt så er Zinfandel lysere i farven end Cabernet Sauvignon og Merlot. Vinen har derudover en lidt højere alkoholprocent end andre vine.

Hvad er White Zinfandel?

Bedst som man skulle tro, at White Zinfandel er en hvidvin, så kan man tro om. Det er nemlig en rosevin, der i Californien kaldes for White Zinfandel. Det betyder også, at farven ikke er hvid, men derimod lyserød eller lys pink. Vinen laves på de blå druer, men forskellen er, at de hænger længere tid på stokkene, så sukkerindholdet stiger i de tørrede druer. Dette giver hermed vinen den ekstra smag af sødme.

Den flotte farve kommer igennem en let knusning af druerne hvorefter skallerne fjernes forholdsvist hurtigt efter. Farven er rigtig smuk og smagen af rosevine lavet på Zinfandel har typisk aromaer af jordbær, vandmelon og kirsebær. Smagen er frugtig, blød og halvsød.

Historien om Zinfandel

Som tidligere nævnt, så er Zinfandel en meget gammel druetype, og faktisk anses den for at være en af verdens ældste.

Den er først spottet i Kroatien i den tidlige middelalder, hvorefter druen har taget den lange rejse over Adriaterhavet til Italien omkring 1700-tallet. Zinfandel druen endte også i andre lange som f.eks. Østrig, som skabte dens vej til USA. Østrig fik fat i Zinfandel-stokke, da de dengang regerede over Kroatien. Helt præcist så endte Zinfandel-stokkene i USA, da en amerikansk planteskole-indehaver, George Gibbs, rejste til Wien i 1820’erne og tog stiklinger med hjem. I 1832 blev det muligt for USA at købe Zinfandel-stokkene, hvorefter populariteten hurtigt spredte sig i det nordøstlige USA.

Begejstringen for Zinfandel resulterede i, at planteskoleejer, Fredrik Macondray, fragtede Zinfandel stokke fra Wien til Californien i 1845.

I midten af 1800-tallet opstod der pludseligt en mangel på metaltråd og træ, hvilket gjorde det svært at producere en del vine. – Og det var lige præcis i denne periode, at Zinfandel blev særlig populær, da dyrkningen af denne ikke kræver hverken metaltråd eller træ.

Senere skete det, at et stort antal af Californiens vinmarker blev ramt af phylloxera, som var en vinlus som skabte en enorm vinpest. Da man i 1885 får styr på den hårdt ødelæggende vinpest, er Zinfandel en af de første sorter, som man vælger at genplante, da den inden havde opnået høj popularitet. Det resulterede i, at Zinfandel i 1888 udgjorde en tredjedel af alle vinstokke i Californien.

Den dag i dag findes der lige omkring 50.000 fylde hektar af Zinfandel-stokke, hvilket gør druen til den 5. mest plantede druesort i USA.

Var denne artikel brugbar?

Tryk på stjernerne for at bedømme!

Gns. bedømmelse 4.1 / 5. Antal stemmer: 28

Ingen stemmer endnu. Bliv den første til at vurdere!

Relaterede artikler